Krop i Job

Fordelene med firmaidræt er blandt andet at

  • Træningen bliver leveret til jeres virksomhed
  • Programmet skræddersyes til jeres virksomhed og medarbejdere
  • Træningen er godt tilrettelagt, motiverende og varieret
  • Topkvalificeret instruktør og undervisning
  • Fælles træning giver bedre arbejdsmiljø og sundhed
  • Bedre fysisk og mental trivsel
  • Hurtige resultater

Firmaidræt Sjælland, headstand på jobbet

 

 

Derfor virker Krop I Job

Omkring 30 % af den danske arbejdsstyrke har betydelige smerter i nakke og skuldre. Det giver mere sygefravær og 35% højere risiko for langtidssygemeldinger. De to mest ramte faggrupper er kontor- og industriarbejdere. Undersøgelser viser, at målrettet styrketræning, der er tilpasset de daglige rutiner, har stor effekt, og at træningen blandt andet resulterer i betydeligt færre smerter.

Med Krop i Job får I nem og optimal træning leveret til virksomheden. Firmaidræt resulterer i medarbejdere med mere power, energi og glæde.

Træningen tilrettelægges og målrettes, så den passer til netop jeres virksomhed og medarbejdere, og I får skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor der er tid til træning. Selv korte træningssessioner gør en stor forskel for humør, stressniveau og energi. I vil hurtigt opleve, at træningen har effekt.

Gode træningsvaner i arbejdstiden betaler sig.

Praktisk
Træningen planlægges ud fra de muligheder, der er i jeres virksomhed. Ofte er det nemt at omarrangere et lokale til firmaidræt, så der bliver plads til lidt større bevægelser. Ved total mangel på plads rykker træningen udenfor. Den udendørs træning er populær og kan varmt anbefales, også selvom I ikke har pladsmangel.

Jeres medarbejdere kan blive undervist i samlet flok eller enkeltvis, i forløb på flere uger eller helt korte besøg, hvor I lærer uundværlige og nemme øvelser, som kan fjerne smerter, spændinger og booste energien.

Udstyr
Flere af træningsformerne bliver både sjovere og mere varierede med redskaber som elastikker, bolde og sliders. I behøver ikke at have udstyret på arbejdspladsen, jeg medbringer det nødvendige. Jeg bruger blandt andet til firmaidræt:

  • Måtter af god kvalitet
  • Elastikker
  • Bløde redondobolde (til pilates og EFFEKT)
  • Sjippetove
  • 6D-sliders
  • Forskellige bolde, ærteposer, tove og klude (til SMART training)
  • Store bolde i tilfælde af rigtig god plads

Indendørs er musikken en vigtig del af undervisningen. Jeg tager det helt rigtige med, som skaber god stemning og ekstra energi. I skal ikke tænke på højtalere eller afspiller, det sørger jeg for.

Alle kan være med til firmaidræt, når jeg står for træningen. Hver enkelt program tilgodeser alle medarbejdere, deres interesser og fysiske form. På mindre hold vejleder jeg hver enkelt deltager undervejs, så de får det optimale ud af træningen.

Et træningsforløb kan starte op med en længere præsentation af hele konceptet og træningsformen, hvis I ønsker det. I kan også booke inspirationskurser og foredrag om træning og træningsformer.

Kontakt mig her, så finder vi den helt rigtige løsning til jeres virksomhed.

”Så træk dog vejret på den sunde måde”

Af tv-lægen – Peter Qvortrup Geisling