
Hvem er jeg
Jeg er uddannet fysioterapeut i 2004, har taget en række gymnastikuddannelser i DGI-regi og efteruddannet mig inden for motorik, leg og bevægelse, pilates og EFFEKT, sund livsstil, Bootcamp, Puls & Styrke, idrætscoaching, yoga, SMART training, 6D Sliding og Sundhedsrådgivning v/Umahro ApS. Og så har jeg mere end 30 års erfaring som idrætsinstruktør.
Min faglige baggrund og store erfaring med bevægelse, træning, motorik og leg bruger jeg til at sammensætte en målrettet og varieret træning, som passer til netop dig og øvrige målgrupper, som jeg arbejder med. Undervisningen er fagligt funderet og tilrettelagt, så den matcher din eller gruppens interesser, alder og fysiske form. Med min nyeste uddannelse inden for Sundhedsrådgivning har jeg fået dybere indsigt i- og fokus på parametre såsom; kost, rygning, alkohol, søvn og stress – hvilket er meget meningsfuldt at inddrage i mit arbejde med træning og bevægelse.
Mit mål er at få så mange som muligt til at blive sundere og glade for træning, ikke mindst at opnå øget velvære psykisk og fysisk. Ingen skal stresse over at nå sine “sundhedstiltag”, det skal helst være en integreret del af hverdagen, og noget som sker naturligt af lyst og med glæde. Sundheden bør også prioriteres på arbejdspladsen, hvor jeg kan levere den viden og praksis, der er nødvendig. Det giver både sundere medarbejdere, større mentalt overskud og mindre sygefravær. Og så har det positiv effekt på det sociale miljø.
Jeg lover, at det ikke bliver kedeligt. Og jeg glæder mig til at du og mange andre samt medarbejdere og kollegaer får øjnene op for øget sundhed, velvære og optimal træning samt alle de fordele, der følger med en sund og fysisk aktiv hverdag.
KONTAKT MIG
Lyder Krop i Job som noget for dig eller din arbejdsplads?
Så kontakt mig på telefon 60212065 eller e-mail heidi@kropijob.dk, og få et uforpligtende tilbud.